Pipe spots med linseforsats

Lumitech Linseforsats giver mange muligheder for kreative folk, som beskæftiger sig med kvalitetsbelysning.

Lumitech Linseforsats er udviklet til Pipe Spot, og er lakeret i mat sort for at undgå genskin fra lyskilden. Hovedparten er drejet i aluminium, som gør forsatsen let. Alle justerbare dele leveres med fingerskruer, der gør forsatsen nem og hurtig at betjene.

 

Lumitech Linseforsats leveres i 5 standardudførelser:

Forsats for afblænding:
Forsats for afblænding, med de fire ringe, mindsker sideblænding fra lyskilden i Pipe Spotten. Derved undgåes blænding i højere grad end ved andre typer spots.

Forsats for farvefilter:
Forsats for farvefilter giver mulighed for at farvelægge lyset. Det farvede lys er med til at skabe stemning og dramatik, som på et teater. Det kan f.eks være den behagelige varme farve, som en solnedgang, eller en kold farve, som i vinternatten eller i det uhyggelige slagterhus.

Forsats for afmaskning og farvefilter:
Forsats for afmaskning giver mulighed for, at ramme lyset ind. Ikke kun rektangulært, men også andre former, som f.eks trekantet lys. Man kan bl.a. belyse et billede, så der kun er lys på selve billedet, og ingen lys udenom. Det kan også være en fakkel eller et vindue på et billede, som skal lyse kraftigere end resten af billedet. Eller en mønt i et montre, der skal fokuseres på. I denne forsats kan der også benyttes farvefilter.

 

Forsats for gobo, farvefilter og afmaskning:
Forsats for gobo giver mulighed for at fremvise et gobomotiv. Gobo'er bliver benyttet bl.a. ved portrætfotografering. F.eks. af et brudepar, hvor der på baggrunden er benyttet et gobo af et kirkevindue eller persienner, så det illustrerer lys der kommer ind gennem et vindue. Det kunne også være firmaet's eller museeet's eget logo.

 

Forsats for dias, gobo og afmaskning:
Forsats for dias giver mulighed for at fremvise dit dias. Der kan i denne forsats benyttes almindelige diasbilleder i ramme. Som eksempel kunne man på et museum fremvise et billed af et landskab på en væg, f.eks. i sammenhæng med udstillede genstande tilhørende området.

 

Linseforsats datablad

Vi står altid til rådighed med vor know-how og ekspertise, også til netop din opgave.